Hvilke kreditorfrister og betalingsbetingelser gælder i dansk erhverv?

Kreditorfrister og betalingsbetingelser: udgangspunktet er 30 dage

Med en kreditorfrist menes her den betalingsfrist, en kreditor (sælger) giver sin debitor (kunde) til at betale en faktura. Er der ikke aftalt betalingsbetingelser, er fristen mellem erhvervsdrivende automatisk 30 dage fra det tidspunkt, hvor sælger beder om betaling eller sender en regning. Det oplyser SMVdanmark. Ønsker du en anden frist – kortere eller længere – skal den aftales med kunden.

For offentlige kunder gælder et loft. Ifølge Økonomistyrelsens vejledning om betalingsfrister kan offentlige myndigheder ikke aftale en betalingsfrist på mere end 30 dage. En kommune, region eller statslig institution kan derfor ikke binde sig til f.eks. 60 dages betalingsfrist, selv om begge parter ønsker det.

Udgangspunkt og grænser for betalingsfrister i dansk erhverv

Aftalefrihed i B2B – men fristen skal aftales i tide

Mellem to virksomheder kan I frit aftale både kortere og længere betalingsfrister end 30 dage. Det afgørende er, hvilke vilkår der er aftalt ved aftalens indgåelse. Ændringer bagefter kræver enighed, og det er ikke nok at skrive sine betalingsbetingelser nederst på den regning, der sendes til kunden, forklarer SMVdanmarks jurist Jeppe Rosenmejer.

Du kan altså ikke udføre arbejdet på dine normale vilkår og bagefter sende en faktura med en anden betalingsfrist trykt nederst. Den nye frist gælder ikke, medmindre kunden accepterer den. Sælgerens handelsbetingelser vinder heller ikke automatisk over køberens, hvis intet er aftalt – så gælder 30 dage.

Kortere betalingsfrister: 8, 14 eller 15 dage

En frist på under 30 dage er ikke automatisk bindende, men i B2B kan den blive det på to måder. Enten accepterer kunden aktivt fristen, før arbejdet sættes i gang – typisk ved at godkende et tilbud eller et sæt skriftlige betalingsbetingelser. Eller kunden accepterer stiltiende ved at modtage fakturaen uden at gøre indsigelse "så snart ske kan". Indsigelse mod en frist på fakturaen kan ske efter købelovens § 6, så længe kunden ikke tidligere har godkendt andre betingelser.

I B2C – f.eks. en tømrer, der bygger en carport for en privat kunde – kan en kortere frist ikke godkendes stiltiende. Forfaldsdatoen skal aftales på forhånd, så du kan ikke bare sende en faktura med f.eks. 8 dages frist og regne med, at den står ved magt.

Vil du have betaling efter 8 eller 14 dage, skal du oplyse kunden om betalingsfristen allerede ved aftalens indgåelse – for eksempel ved at vedlægge dine standardbetingelser sammen med tilbuddet, som SMVdanmark anbefaler. Mange vælger en frist på 7-10 dage, så kunden kan nå at se fakturaen og betale. I byggebranchen gælder en særlig situation: Aftaler omfattet af AB18 eller AB18 forenklet har en betalingsfrist på 15 arbejdsdage.

Længere betalingsfrister: 60, 90 eller 120 dage kræver udtrykkelig godkendelse

Vil kunden have en betalingsfrist på mere end 30 dage, kræver det, at sælger udtrykkeligt godkender de nye betingelser. En stor kunde kan altså ikke ensidigt påtvinge dig 60, 90 eller 120 dages betalingsfrist ved at henvise til sine egne handelsbetingelser, hvis du ikke har accepteret dem.

SMVdanmark beskriver netop dette som et hyppigt scenarie i rådgivningen: Virksomheder med store virksomheder som kunder bliver mødt med krav om at vente på betalingen i 60, 90 eller helt op til 120 dage og oplever, at det ikke var det, de aftalte. Uden en udtrykkelig godkendelse fra sælger holder kravet ikke; udgangspunktet er fortsat 30 dage.

Faktureringstidspunkt og betalingsfristens start

Faktureringstidspunktet har betydning, fordi betalingsfristen ofte regnes fra fakturering eller betalingsopfordring. Efter Skats vejledning om faktureringspligten skal fakturaer og afregningsbilag udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter, og faktureringen må ikke ske senere end almindeligt. Sender du fakturaen sent, skubber du også det tidspunkt, hvorfra fristen løber – og din egen betaling.

Praktisk opsætning af dine betalingsbetingelser

Skriv betalingsfristen ind i tilbuddet, ordrebekræftelsen eller et sæt standardbetingelser, som kunden ser, før opgaven starter. Så er fristen aftalt i tide.

Skel mellem B2B og B2C. Over for erhvervskunder kan en kort frist blive bindende ved stiltiende accept, hvis kunden ikke gør indsigelse mod fakturaen, men mod private kunder skal forfaldsdatoen aftales på forhånd og kan ikke godkendes stiltiende. Dokumentér derfor, hvornår og hvordan kunden accepterede dine betingelser – en godkendt tilbudsversion eller skriftlig accept er det, du kan henvise til senere.

Undgå ensidige ændringer på fakturaen. Vil du ændre en aftalt frist, skal kunden med ind i beslutningen, og ønsker du en frist ud over 30 dage over for en privat eller erhvervsmæssig kunde, kræver det din egen udtrykkelige godkendelse som sælger.