Kapitalrejsning i SMV'er: vækstkapital, lån og crowdfunding

Kapitalbehov i SMV'er: vækst, likviditet eller begge dele?

Når en SMV rejser kapital, bør første spørgsmål ikke være valg af finansieringsform, men hvad pengene skal løse. Vækstkapital går typisk til nye produkter, markeder, kapacitet eller medarbejdere. Likviditetskapital handler om hverdagen: lager, løn, leverandører og uforudsete udgifter. Ofte er der brug for begge dele samtidig.

SMVdanmark fremhæver bedre finansiering og likviditet som et vigtigt område. Organisationen tilbyder bl.a. erhvervslån, juridisk rådgivning, kurser, møder og uddannelse samt vejledninger og værktøjer til virksomheder.

DI's SMV-Portal samler rådgivning, viden og seneste nyt for SMV'er. Portalen dækker bl.a. personalejura, ESG og bæredygtighed, digitalisering og AI samt eksport og e-commerce. DI kalder SMV'erne for rygraden i dansk erhvervsliv og har over 20.000 medlemmer på tværs af brancher.

Inden valget af finansieringsvej er det en god idé at opstille et klart kapitalbehov: Hvor meget skal der til, hvornår, og hvad skal pengene konkret udløse? Et budget, en likviditetsprognose og en kort formålsbeskrivelse er typiske dokumenter, som både långivere og investorer kan forholde sig til.

Vækstkapital vs. Likviditetskapital: Hovedforskelle og formål

Vækstkapital og lån: de traditionelle veje at undersøge

Erhvervslån og støttepuljer er blandt de mest etablerede veje for en SMV, der skal finansiere vækst eller likviditet. Lån er særligt relevante, når virksomheden er kreditværdig, har en troværdig indtjenings- og likviditetsprognose, og ejerne ikke vil afgive ejerandele.

SMVdanmark tilbyder erhvervslån og arbejder for bedre finansiering og likviditet for SMV'er. DI's SMV-Portal er indgangen til rådgivning, viden og seneste nyt – bl.a. om støttepuljer, ESG, AI og eksport.

Ved banklån og andre erhvervslån ser långiver typisk på historik, sikkerhed, cashflow og evnen til at betale renter og afdrag. Støttepuljer kan have særlige formål og betingelser, så læs den konkrete ordning grundigt. Sammenlign rente, løbetid, sikkerhed, omkostninger og eventuelle rapporteringskrav.

Lån giver kapital uden at udvande ejerkredsen, men medfører til gengæld en fast betalingsforpligtelse. Derfor bør man stressteste, om virksomheden kan bære afdragene, hvis omsætningen skuffer.

Crowdfunding for SMV'er: kapital, validering og kundekontakt

Crowdfunding er en alternativ og interaktiv måde at finansiere et projekt eller en startup ved at samle penge fra mange mennesker. Typisk er der tale om relativt små beløb fra mange bidragsydere, og det foregår ofte via online platforme. DI fremhæver, at det især kan være en mulighed for iværksættere med en innovativ idé, men manglende kapital.

På dansk kaldes metoden også netværksfinansiering, men ifølge Dinero bruges betegnelsen meget sjældent.

Crowdfunding handler ikke kun om penge. DI peger på, at metoden kan validere idéen og skabe en følgeskare af tidlige kunder og brandambassadører. Den kan give feedback og støtte fra potentielle kunder og investorer, skabe opmærksomhed og markedsføring om produktet, validere forretningsmodellen og teste efterspørgslen. Ifølge DI er det især gavnligt for forbrugerorienterede produkter eller tjenester.

CrowdNerds beskriver, at rewardbaseret crowdfunding er god, når man vil lancere et nyt produkt, men ikke har råd til at producere det på forhånd. Samme kilde nævner, at crowdfunding også kan bruges, hvis virksomheden har brug for en investering eller et lån, men har svært ved at skaffe hele beløbet fra én investor.

Når samtalen falder på crowdfunding, nævnes kendte platforme som Kickstarter, Indiegogo og GoFundMe ofte. For backere fungerer flere af dem som en slags webshop med nye produktidéer.

Fire crowdfunding-modeller: donation, reward, lån og aktier

Crowdfunding findes i fire hovedformer: donationsbaseret, rewardbaseret, lånebaseret og aktiebaseret. Både DI og CrowdNerds beskriver denne opdeling.

Donationsbaseret crowdfunding kan beskrives som velgørenhed: man støtter uden forventning om at få noget igen. CrowdNerds vurderer, at det er relevant for de færreste virksomheder. Dinero bemærker, at pengene ved donation typisk overføres med det samme.

Rewardbaseret crowdfunding er den form, mange kender fra Kickstarter og Indiegogo. Her bidrager backere for at få en belønning, ofte et produkt. Den passer godt til produktlancering, hvor man vil teste efterspørgslen eller mangler penge til at producere i stort omfang.

Lånebaseret crowdfunding giver virksomheden et lån. DI nævner Lendino og Flexfunding som eksempler på platforme, hvor danske kreditværdige virksomheder kan få et erhvervslån direkte fra private og professionelle investorer.

Aktiebaseret crowdfunding rejser kapital mod, at investorerne får en ejerandel. DI nævner Funderbeam som eksempel på en aktiebaseret platform. Platformeksemplerne er illustrationer, ikke anbefalinger.

Rewardbaseret crowdfunding i praksis: fra kampagne til levering

I den rewardbaserede model opretter virksomheden en kampagne med forskellige bidragsbeløb og tilhørende rewards. Backere bidrager med det ønskede beløb, og pengene trækkes fra deres konto. Når målet er nået, lukkes kampagnen, og bidragsyderne informeres. Platformen tager sin andel og udbetaler resten til virksomheden. Virksomheden får samtidig oplyst, hvem der har bidraget med hvad, og dermed hvem der skal have hvilke rewards. Til sidst leverer virksomheden de lovede produkter eller ydelser.

Kampagnen kan struktureres som alt-eller-intet eller fleksibel funding. Ved alt-eller-intet annulleres projektet, hvis målet ikke nås, og bidragsyderne får pengene tilbage. Ved fleksibel funding får virksomheden pengene, selv om målet ikke nås, hvis det er beskrevet på forhånd. Dinero skriver, at alt-eller-intet er det typiske.

CrowdNerds giver et eksempel på et mål: at sælge for 50.000 kr. af et produkt på 30 dage. Hvis målet nås, produceres produkterne, og backerne modtager deres ordre. Hvis målet ikke nås, annulleres kampagnen, og backerne får pengene retur.

Det er ikke unormalt, at en kampagne kommer over 100 %. Virksomheden fastsætter et mål, men kan tilbyde rewards, hvis samlede beløb overstiger målet. Det er op til den enkelte virksomhed.

Virksomheden bør angive, hvornår backerne kan forvente deres reward. Det kan tage ekstra tid, hvis produktet først skal produceres og sendes internationalt. Nogle platforme har tidskrav; DI nævner fx, at IDA Crowdfunding er rewardbaseret og typisk kræver, at projektet kan tilbyde en reward til støttere inden for 6-8 måneder.

Trin-for-trin: Sådan starter du en rewardbaseret crowdfunding-kampagne

Crowdlending og aktiebaseret crowdfunding: når SMV'en vil rejse større beløb

Når behovet overstiger, hvad én investor eller långiver vil dække, kan låne- og aktiebaseret crowdfunding være relevante at undersøge. CrowdNerds peger netop på, at crowdfunding kan bruges, hvis virksomheden har brug for en investering eller et lån, men har svært ved at skaffe det fulde beløb fra én investor.

Lånebaseret crowdfunding fungerer som et erhvervslån, men pengene kommer fra mange private og professionelle investorer via en platform. DI nævner Lendino og Flexfunding som platforme, hvor danske kreditværdige virksomheder kan få et erhvervslån direkte fra private og professionelle investorer. Virksomheden afgiver altså ikke ejerandele, men skal kunne leve op til kreditvurdering og tilbagebetaling.

Aktiebaseret crowdfunding rejser kapital mod en ejerandel. DI nævner Funderbeam som et eksempel på en aktiebaseret platform. Fordelen er kapital uden fast tilbagebetaling; ulempen er, at ejerne udvander deres ejerandel og måske deres indflydelse, afhængigt af aftalen.

DI fremhæver generelt, at crowdfunding kan give adgang til at undgå at give afkald på ejerandel eller kontrol over virksomheden. Det gælder især de ikke-aktiebaserede former som donation, reward og lån. Ved aktiebaseret crowdfunding er pointen netop, at investorerne får en ejerandel.

Sådan vælger SMV'en mellem vækstkapital, lån og crowdfunding

Valget bør tage udgangspunkt i fire spørgsmål: Hvor stort er kapitalbehovet? Skal pengene finansiere vækst eller likviditet? Hvor risikovillig er virksomheden og ejerne? Og er man villig til at afgive ejerandel eller kontrol?

Er virksomheden kreditværdig og kan den bære en fast betalingsforpligtelse, er erhvervslån og støttepuljer ofte den første vej at undersøge. Egner produktet sig til forbrugerorienterede lanceringer, kan rewardbaseret crowdfunding både skaffe kapital, teste efterspørgsel og skabe tidlige kunder og ambassadører. Er behovet større, og kan virksomheden acceptere investorer, kan låne- eller aktiebaseret crowdfunding komme i spil.

Crowdfunding kan i flere former give kapital uden at give afkald på ejerandel eller kontrol, mens lån kræver tilbagebetaling, og aktiebaseret crowdfunding giver investorerne en ejerandel. Der findes derfor ikke én rigtig løsning; det afhænger af virksomhedens stadie, produkt og ejernes ønsker.

Praktiske tips til kampagnen: Sæt et klart mål, vælg mellem alt-eller-intet og fleksibel funding, beskriv rewards og leveringstidspunkt tydeligt, husk platformens andel, og planlæg produktion og levering i god tid. Brug kampagnen til at samle feedback og kontakter – ikke kun til at hente penge.

Undgå at love mere, end virksomheden kan levere. Backere skal informeres, hvis der opstår forsinkelser, og rewardkrav kan strække sig over måneder, hvis produktet skal produceres og sendes.

Vigtige faktorer ved valg af finansieringsform

Hvor SMV'er kan få hjælp og viden videre

SMVdanmark er en medlemsorganisation for små og mellemstore virksomheder. Organisationen skriver, at man kan gøre som 18.000 andre SMV'er og blive medlem. SMVdanmark tilbyder bl.a. juridisk rådgivning, eksportdokumenter, SMVforsikring, kurser, møder og uddannelse, pension for selvstændige, erhvervslån, virksomhedsudvikling, vejledninger og værktøjer samt salg og eksport.

DI driver SMV-Portalen, hvor DI samler rådgivning, viden og seneste nyt inden for SMV-segmentet. DI er Danmarks største SMV-organisation og har over 20.000 små og store medlemmer fordelt på alle brancher. Portalen giver bl.a. rådgivning om personalejura, ESG og bæredygtighed, digitalisering og AI samt eksport og e-commerce, og DI tilbyder nyheder, analyser, kurser og webinarer. Portalen fremhæver også støttepuljer som et emne.

For lokale og offentlige erhvervsfremmetiltag kan man undersøge ordninger i sin kommune og region. Kilden Genstartsteam for små- og mellemstore virksomheder peger på, at SMV'er oftest ikke har udstationerede medarbejdere og ofte er afhængige af selv at komme ud på markederne til salg, test, kontroller og service. Det kan være relevant at tjekke, om der findes tilsvarende støtte i ens område.

DI's crowdfunding-side nævner desuden platformeksempler som Coop Crowdfunding, Booomerang, IDA Crowdfunding, Lendino, Flexfunding og Funderbeam. De kan bruges som inspiration til at forstå forskellige modeller, men er ikke en anbefaling af en bestemt platform.

Top 6 platforme for crowdfunding i Danmark (eksempler)